”Jul i Nordby Præstegård”

 

Køb årets hyggeligst julekalender i form af denne bog med
24 kapitler - et til hver dag frem til jul. 

Vi henviser venligst til at du opsøger nærmeste boghandel, der hurtigt kan få bogen hjem

Lydbog og bog kan bestilles online her

En helt usædvanlig julekalender-bog fuld af musik!

Denne usædvanlige bog er en gave til hele familien i december måned. Den foregår på landet i ”de gode gamle dage” i 1959, og den handler om børnene og nisserne i den gamle landsby Nordby på Samsø.

Den nye præst er et stort problem for landsbyen og de mange nisser på gårdene. Men heldigvis er såvel nisserne som børnene fulde af ideer og gå på mod, så præsten får en hård måned frem til jul.

Bogen oser af gammeldags familiehygge og er fuld af mirakler, kærlighed og ballade, billeder, sang og musik

illustration_10b

En ny præstefamilie med 4 børn  flytter ind i  den gamle præstegård.
Men præsten hader nisser og forbyder folk at sætte grød ud i stalden eller på loftet!

Det har de ellers altid gjort, og nisserne bliver meget bekymrede!

Kan børnene og de 2 unge hjælpe nisserne - eller klarer nisserne
selv præsten? 

Bliver det de 2 teenagere, der er lidt glade for hinanden, der klarer ærterne?

Eller de meget aktive og lidt frække knægte i 1. og 2. Klasse?

Det kunne også være de 6 årige veninder, der ved mere om mirakler, end man skulle tro.

Eller den yngste dreng i præstefamilien, der helt uskyldigt kravler rundt og opsnapper både det ene og det andet?

Det finder I alt sammen ud af, når I læser bogen - et kapitel hver dag indtil jul.

3d-sider-nordby-jul

Bogen er egnet til børn fra 4-14 år og deres forældre og bedsteforældre.

Der er indlagt 7 sange i bogen ved hjælp af QR-koder. 3 af sangene er indsunget af den vidunderlige sangerinde Linda Andrews, der blandt andet vandt  X Factor i 2009! Du kan læse om hende og mange andre medvirkende ”bag kulisserne” på facebooksiden Sans for Samsø, der hele tiden fortæller nyt om bogens vej.

Man kan også høre landsbyklokken kalde til kirke og høre to gamle nordbyere snakke dialekt henne ved købmanden, hvor de sladrer om mærkelige hændelser. Heldigvis er der en ordliste bag i bogen, så man kan finde ud af, hvad det var med det søm i rugbrødet!

Hvert kapitel har 2 billeder tegnet af den dygtige illustrator
Julie Bindslev.
Musikken er komponeret af 
Aske Glasius Lange

illustration_11b

Kort om Forfatteren

Forfatteren Ruth Lange er født i Nordby Præstegård, nytårsaften 1953.  Præstegården findes ikke mere som præstegård. Den er opkøbt privat, og er under en nænsom restaurering, der skal give den et udseende, der minder mere om den oprindelige bygning fra 1840 med 4 skorstene og et stateligt indgangsparti.

Ruth Lange flyttede tilbage til Nordby i 2007 og lever i dag som forfatter og har startet sinvirksomhed: Ruth Langes Tekster. Hun skriver bøger og sange og tager ud og fortæller historier og underviser i, hvordan man faktisk kan lave mirakler!

Hun fortæller her i en blanding af fiktion og erindringer om en særlig jul i december 1959.

Det er Ruth Langes 4. Bog.

ruthlange
3d-cover-jul-i-nordby

Hør "Mirakelsangen" fra Jul i Nordby Præstegård

Bogen sælges og formidles af: 

 

Ruth Langes Tekster

CVR 29053499

Chr. Kornmaalersvej 18

8305 Nordby

Samsø

Tlf 61317491

Mail: ruth.lange@gmail.com

 

Alt om køb, levering, fragt og forespørgsler henvendes til Ruth Langes Tekster

Hør Ruth Lange fortælle om bogen til Bogforum 2021 i Bella Center